Uden Bibelen får vi aldrig fred
Man kan godt samarbejde, selv om man er uenige. Man kan også prøve at forstå sin modpart og ville tilgive. Bibelens budskab er vejen frem for fred på Balkan, mener to energiske generalsekretærer, der netop har besøgt Danmark.Der er følelser i spil, når talen falder på borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Øjne bliver våde, stemmeføringen intens, fagterne brede hos de to generalsekretærer for hver sit bibelselskab på Balkan. Men også smil og engagement, når de to tidligere fjender, Vera Mitic fra Serbien og Altin Hysi fra Albanien, fortæller om deres samarbejde og fremtidige fælles projekter i Serbien, Kroatien, Bosnien, Albanien og den varme kartoffel: Kosovo.
Vi vil så den gode sæd til forståelse og forsoning i vort område. Bibelen kan skabe fred. Noget af sæden vil finde god jord og grobund for at vokse, siger Vera Mitic, og Altin Hysi supplerer:
Gud ændrer nemlig et menneskes verdenssyn. Her er følelserne også med. Følelserne er den svære del af enhver konflikt. Men hvis Simon Zelotes og tolderen Mattæus kunne være disciple sammen, så kan vi også.
Som foredraget skrider frem, bliver de to generalsekretærer mere og mere begejstrede.
Vi har en del fælles projekter. Vi udvælger passager i Bibelen og oversætter dem til alle regionens fem sprog. De skal så uddeles til alle politikere og parlamentsmedlemmer i regionen, fortæller Vera Mitic.
Derefter vil vi organisere en konference for de kristne politikere, give dem eksempler på, hvordan man som kristne kan arbejde sammen, fortsætter Altin Hysi.
Og der er store udfordringer for den fredelige sameksistens på Balkan, hvor en fire år lang borgerkrig skabte ødelæggelse og sendte masser af uskyldige familier på flugt. Vera Mitic arbejdede i flygtningelejrene:
Jeg arbejdede med at finde telte til flygtningene, men ville også bringe flygtningene håb. Bibelen er fuld af håb. Derfor engagerede jeg mig i Det Serbiske Bibelselskab i 1993.
Jeg kommer fra en muslimsk familie, men hørte aldrig om troen, fortæller Altin Hysi. Jeg blev formet som kristen, da jeg kom som flygtning til Østrig. Jeg måtte starte Det Albanske Bibelselskab fra bunden i 1997. Der fandtes ikke noget albansk Ny Testamente, der var oversat direkte fra originalsproget græsk.
Vi ville oversætte, og vi havde penge til det fra De Forenede Bibelselskaber. Vi fik tre oversættere en fra den ortodokse kirke, en fra den katolske og en fra protestanterne alle tre godkendt af deres respektive kirkesamfund til at varetage arbejdet.
I Albanien er 20 pct. af befolkningen ortodokse, 10 pct. er katolikker, 1 pct. protestanter og 69 pct. muslimer.
I Serbien er 85 pct. ortodokse, og i kraft af indvandring er der også den Ungarsk Reformerte kirke, Den Slovakiske Evangeliske Kirke og pinsekirker, baptistkirker, metodistkirker og adventistkirker.
Vi har en bibeloversættelse, der er 160 år gammel, og den er vi stolte af! Men i 2011 påbegynder vi en helt ny oversættelse af hele Bibelen.
Vera Mitic og Altin Hysi håber, deres samarbejde kan blive et forbillede for alle kristne i hele regionen.
For serbere er Kosovo en vigtig del af identiteten. Vores historie er skabt der. Der er over 400 kirker og klostre, og flere af vore patriarker er begravet der. Det er svært, men vi kan bede. Og håbe, at Jesus viser os den rette vej.
Og Vera Mitic supplerer:
Der er en stor smerte også hos os serbere. I Vesten kender I intet til Balkans historie. Det er ikke alle serbere, der er skurke!
Og så fortæller hun, hvordan mange serbere protesterede mod de obligatoriske propagandanyheder på det statslige tv under konflikten.
Men smerten i både Serbien og Albanien går endnu længere tilbage, nemlig til de kommunistiske diktaturer før murens fald:
I 1967 blev Albanien erklæret for et ateistisk land. Den generation, som levede dengang, er ligeglad med kristendommen i dag. Men den yngre generation er åben for det åndelige, fortæller Altin Hysi.
Det var svært at beholde sin tro under det kommunistiske regime, fortsætter Vera Mitic. For at blive optaget på en videregående uddannelse og måske få en karriere skulle man melde sig ind i kommunistpartiet.
Vi holdt ingen bryllupper i kirken, dåb blev afviklet midt om natten i private hjem. Børn fik besked på at bære en særlig knap, der angiveligt skulle beskytte dem mod præster. Under kommunismen var præster regnet for udskud.
Men i dag er der en anderledes frihed, fortæller hun:
Vi har kunnet uddele bibler i skolerne siden 2000. Skolen henter sine religionslærere fra kirken. Børnene må selv vælge, om de vil modtage religionsundervisning, men op til 96 pct. vælger det.
Men der mangler undervisningsmaterialer. Nu prøver bibelselskabet at hjælpe. Sidste år udgav vi den første børnebibel på serbisk. I år udgiver vi tre studiebibler.
I Albanien er det også nye tider:
I 1960erne importerede Albanien våben fra Kina. I dag importerer vi bibler derfra! De Forenede Bibelselskaber har nemlig etableret et trykkeri i byen Nanjing, fortæller Altin Hysi.
Visionen er at udgive Bibelen på sprog, der kan forstås, til en pris, der kan betales, i et format, der kan anvendes.
Og nu trækker de to tidligere fjender på samme hammel, for at Bibelen kan skabe fred på Balkan.
Vi er ikke mange, men vi arbejder sammen, fordi vi har samme formål. Og vi må arbejde sammen. Folkeslagene bor jo blandet, fordi de er flygtet ind over hinandens landegrænser, siger Altin Hysi og fortsætter:
Vi samarbejder om en fælles sag, selv om vi er uenige. Det er et godt tegn for det omgivende samfund. De ser, at kristne kan samarbejde.
Og så nævner de begge hver sit projekt, som de er optaget af lige nu:
Vi arbejder på en oversættelse til romafolket (sigøjnerne) af de fire evangelier. Der er 150.000 romaer i Serbien. Bibeldelene på romaernes sprog, kaldaresh-dialekten, kan benyttes i både Sydserbien, Makedonien, Albanien og Bulgarien, hvor romaerne lever, fortæller Vera Mitic og forklarer:
Mange af dem er analfabeter. Derfor skal disse bibeldele udgives som cd eller mp3-filer.
Altin Hysi arbejder på at nå den muslimske majoritet i sit land.
Muslimer har brug for Kristus, ligesom alle andre. Vi snakker ikke kun om dialog, men om hvordan de kan få øje på Messias. Vi må være vise, og derfor vil vi uddanne præster i at tale med muslimer. Vi arbejder også på at forberede en bibel i et sprog, som muslimerne kan acceptere.